Adios Puerto Vallarta

På lørdag flyver vi herfra. Efter 4½ md. i vidunderlige smukke Puerto Vallarta, Mexico er det nu tid til at neje, bukke og takke af. Det har været en rollercoasterride uden lige. Men jeg har nydt at have masser af kvalitetstid sammen med mine børn.  Vi skal til L.A. i nogle dage og så ellers videre hjem til Danmark

Jeg er i færd med at pakke kuffert nummer 2 ud af 4. Burde være længere, MEN det er dælme svært at pakke kuffert, når man har to børn. Vi bruger jo stort set det hele så godt som hver dag og det er deres legetøj og tøj som fylder mest i kufferterne, men det kan jeg jo først pakke dagen før, vi skal rejse.
Hold nu op hvor har jeg meget fået opsamlet megen ragelse på disse få måneder.
Jeg syns jeg smider ud og smider ud og alligevel kan jeg fylde 4 kufferter OG skal sende 20 kg hjem med posten. Jeeesus christus altså.

Èn af de gode ting ved at smide ud her, er dog at man VED det alt sammen nok skal gøre gavn og glæde et sted. Alle rengøringsfolkene her i bygningen jeg bor, gartnerne, skraldemændene, og maintenance arbejderne er alle i den fattige ende, så hver gang jeg sætter en pose med legetøj eller tøj ud ved siden af skraldespanden, er den væk 10 min efter. DET er en fed fornemmelse ;)

De større ting, som høj stol, gåvogn, rejseseng, pool og strandstol har jeg sat til salg for en slik på den lokale blå avis. Emans elskede balance cykel også. Den er blevet brugt hver dag herovre og har været gået i stykker et par gange, men det er ligegyldigt, han har elsket den og skal helt sikkert have en ny, når vi kommer hjem. Eller faktisk har jeg lovet ham en cykel med pedaler, fordi han er en stor dreng og var så dygtig til at blive renlig. Vi må se hvon tingene ser ud, når vi vender hjem - måske han får begge ;)




Kommentarer

  1. Skønne billeder af dine børn ENDNU engang! :D
    Det er synd at "keglen" kommer i vejen, på billedet af din ældeste.


    Det er så fedt at følge med på dine eventyr! Jeg håber ikke der går for lang tid før i vender tilbage til Mexico! Det virker som om det er der du høre hjemme og ikke i Danmark. Men jeg forstår godt du ikke har lyst til at flytte fra din familie derhjemme. :-)

    Hvis du får tid, håber jeg lige du skriver et enkelt blogindlæg når i er i L.A - hvis det er muligt. og ellers så kom godt hjem til Danmark! :-)

    SvarSlet
  2. Hejsa Nullen
    Tak for din hilsen,
    keglen er skam med på billedet med vilje. Billedet er nemlig oprindeligt ikke taget til bloggen, men til de private albums ;) Udover at keglen giver billedet dybde, så viser den også at vejen er spærret af. Det er den hver søndag, så ungerne kan cykle der.

    Der skal nok komme et indlæg fra/om LA...om ikke andet, så et par dage efter, når vi er vendt hjem derfra og har lidt mere tid ;)

    SvarSlet

Send en kommentar