Whitney Houston er død, 48 år



I dag er der ikke bare højt til loftet, der er højt til himlen.
Himlen hvor fantastiske vidunderlige og helt igennem talentfulde Whitney Houston nu befinder sig. Alt for højt..

Whitney blev fundet livløs på Beverly Hilton Hotel, hvor hun boede i forbindelse med at hun i morgen skulle have deltaget i Grammy Awards 2012 showet. Årets største musik event. Hun blev erklæret død af paramedicinere der fandt hende kl. 15.55. Dødsårsagen er endnu uvis, men intet tyder på en forbrydelse.
Whitney blev 48 år og efterlader sig en datter Bobbi Kristina
BILLEDGALLERI FRA CBS NEWS

SÅ tragisk...Hun var så stort et talent i mine ører. Hun var mit første rigtige idol.

Jeg har en hukommelse som en si og kan dårligt huske mit eget telefonnummer, men jeg husker lejrskolen i 5.klasse til Enø, som var det i går.

Jeg havde netop lånt et kasettebånd på biblioteket "Whitney" Det var et fantastisk kasettebånd og jeg/vi der delte hytte lyttede til det igen og igen på den ghettoblaster én af de andre i min klasse havde taget med. Jeg blev øjeblikkeligt fan og hun var mit første idol.

Min mor fik kopieret båndet over til et tomt kasettebånd, før det skulle afleveres tilbage til biblioteket og jeg lyttede til mit Whitneybånd igen og igen.


Jeg havde plakater af Whitney Houston på væggene og fandt hende den smukkeste kvinde i verden.
Jeg var heldig at opleve hende live i Parken tilbage i 1993

Især denne sang var én af mine favoritter:


OG er det også den dag i dag.

Hun har en helt igennem magisk og himmelsk stemme og i dag blev himlen en stjerne rigere. Jeg er sikker på hun nu synger gospel i det himmelske kor og alle vores elskede som tog afsted før os, nyder nu godt af hende.

Hvil i fred Whitney Houston.
I will always love you!

Kommentarer

  1. Jeg elsker også "wanna dance..." og elsker at du nu blogger, du skal havde et "hep" med på vejen, så har givet dig en lille Award - du kan "hente" den ovre hos mig :)

    SvarSlet

Send en kommentar