Kender du det med at man gør noget godt, som man så ender med at fortryde?
For 2 uger siden cyklede jeg igennem Fælledparken med min hund Lupe løbende efter mig.
I cykelkurven havde jeg min skoletaske, samt Lupes taske.
Jeg støder på en midaldrende dame som har fundet en siamerlignende kat, som antages for at være faldet ud af et vindue. Jeg stopper op, idet jeg har en del erfaring med herreløse katte, kva mit gamle job for Petcab dyrembulance / Falck og min egen katteformidling.
Damen her, som vist sagde hun hed Janne eller Jannie, ønsker at tage den med til dyrlægen og få den tjekket. Men hun er usikker og ved ikke hvordan hun skal få den til dyrlægen. Om den vil rive eller bide.
Jeg giver hende råd og vi taler frem og tilbage i en halv time. Endelig tilbyder jeg at hun kan låne Lupes hundetaske og transportere katten til dyrlægen i. Jeg tømmer lommerne på tasken for værdier og samler katten op. Uden nogen problemer. Propper den nedi. Lukker og instruere damen i hvon hun skal holde tasken lukket, da lynlåsen er gået i stykker. Damen er taknemmelig.
Hun får mit telefon nummer skrevet ind i hendes telefon, så hun kan ringe ang aflevering af min taske.
Og det er så der den hænger nu. 2 uger efter.
JEG HAR ENDNU ikke hørt fra hende og er faktisk lidt indebrændt.
Det var en hundetaske jeg brugte dagligt. Indkøbt i USA.
ØV!
Jeg tænker mig lige om en ekstra gang næste gang, inden jeg tilbyder min hjælp til andre.
bare lige en bøvs herfra på en ellers dejlig regnfuld dag hvor jeg sidder indendøres og nyder en god kop chai latté
(update....6 mdr senere mødte jeg hendes veninde som var ude og gå stavgang. hun oplyste mig at mit telefon nummer var bortkommet. Men at hun ville få hendes veninde til at aflevere tasken senere på dagen. da jeg kom hjem om aftenen, stod den foran min dør. I eat my words og gør alligevel gode gerninger igen i fremtiden) :-P
For 2 uger siden cyklede jeg igennem Fælledparken med min hund Lupe løbende efter mig.
I cykelkurven havde jeg min skoletaske, samt Lupes taske.
Jeg støder på en midaldrende dame som har fundet en siamerlignende kat, som antages for at være faldet ud af et vindue. Jeg stopper op, idet jeg har en del erfaring med herreløse katte, kva mit gamle job for Petcab dyrembulance / Falck og min egen katteformidling.
Damen her, som vist sagde hun hed Janne eller Jannie, ønsker at tage den med til dyrlægen og få den tjekket. Men hun er usikker og ved ikke hvordan hun skal få den til dyrlægen. Om den vil rive eller bide.
Jeg giver hende råd og vi taler frem og tilbage i en halv time. Endelig tilbyder jeg at hun kan låne Lupes hundetaske og transportere katten til dyrlægen i. Jeg tømmer lommerne på tasken for værdier og samler katten op. Uden nogen problemer. Propper den nedi. Lukker og instruere damen i hvon hun skal holde tasken lukket, da lynlåsen er gået i stykker. Damen er taknemmelig.Hun får mit telefon nummer skrevet ind i hendes telefon, så hun kan ringe ang aflevering af min taske.
Og det er så der den hænger nu. 2 uger efter.
JEG HAR ENDNU ikke hørt fra hende og er faktisk lidt indebrændt.
Det var en hundetaske jeg brugte dagligt. Indkøbt i USA.
ØV!
Jeg tænker mig lige om en ekstra gang næste gang, inden jeg tilbyder min hjælp til andre.
bare lige en bøvs herfra på en ellers dejlig regnfuld dag hvor jeg sidder indendøres og nyder en god kop chai latté
(update....6 mdr senere mødte jeg hendes veninde som var ude og gå stavgang. hun oplyste mig at mit telefon nummer var bortkommet. Men at hun ville få hendes veninde til at aflevere tasken senere på dagen. da jeg kom hjem om aftenen, stod den foran min dør. I eat my words og gør alligevel gode gerninger igen i fremtiden) :-P
Ej hvor er det bare øv!
SvarSletNæste gang skal du også sørge for evt at få hendes nr og adresse. :D
Så kan du altid selv hente den, hvis ikke de aflevere..
Men hvor er det bare øv..