Familiesammenføring - Et liv på kanten af helvede!

Jeg beklager mit fravær den seneste tid. Mit liv har været hektisk. Det er svært at blive dikteret hvem man må leve med og hvordan ens liv skal leves. Jeg har brug for at gå under huden og tale fra hjertet til jer.
Jeg håber nogen vil lytte. På forhånd tusind tak

Daddy og momma..På vores balkon i Marina Vallarta, Mexico

Jeg mødte mine børns far i Mexico i maj 2007. Det var love at first sight. 

Jeg var blot en uge fra at runde det skarpe hjørne: 30 år. 

SEH var blot 25. Jeg var en sand cougar, oh yes ;-) Han var en purk på 25 år fra Californien, som ikke havde den fjerneste anelse om hvad han begav sig i krig med. 

Det havde jeg så vidt heller ikke, men når følelsen er der, så ER den der. 

Jeg flyttede ind hos SEH d. 9. maj.  Som i....dagen efter vi mødte hinanden. 

Vi fik tog ud og købte os en hund 2 måneder efter. Vi levet et liv i sus og dus og fuld fart over feltet som de fleste på vores alder gør, Vi rejste, festede og var drøn forelsket. I april 2008 sad vi på en lille bar i en lille by på Costa Ricas kyst. Og der blev vi enige om at vi ville gerne være forældre,... til samme barn, vel og mærke. Weird følelse, når man som jeg, aldrig før har ønsket at få børn og mente de var djævlens yngel.. små belastende pesticider hehe.
Jeg havde lige noget arbejde der skulle overståes, som gjorde at jeg rejste meget og vi aftalte derfor at det sku ske til Januar 2009, når jeg var færdig med det job. 

Men ups, i august 2008 på en tur rundt i Danmark, hvor han var med mig i forbindelse med mit arbejde, blev vi gravide. Og jeg måtte droppe mit arbejde/rejseri. Vi tog tilbage til Mexico, hvor vi boede i hans/vores lejlighed frem til jeg sku føde.

Før vi til april 2009 flyttede hjem til Danmark. Begge to. Vi skulle snart være forældre og nu skulle vores hverdag starte. Vores liv sammen. Vel ankommet til min lejlighed i København, som havde været fremlejet mens jeg havde været udenlands, ansøgte vi om familiesammenføring, da SEH ellers kun ville kunne være her i 3 måneder af gangen. 

Vel planlagt kom vores søn Elliott Maximus til verden i maj 2009 

(og knap så planlagt kom lillebror i Februar 2011) ;-P
SEHs 3mdr var gået og han var her nu på processuelt ophold. 6 mdrs ventetid og så kom svaret fra udlændingeservice. AFSLAG.

BUM for et slag i hovedet. hvordan kunne de give OS afslag? vi elskede jo hinanden?! 
Her stod vi som nybagte forældre og måtte ikke være sammen?!!

Siden da har vi så fået 3 afslag mere. BÅDE på sammenføring med mig
der lyder beskeden at vi ikke kan bevise fast samliv. OG med hans drenge. Der lyder beskeden at der ikke var bevarelsesværdigt forhold, i og med hans børn er så små og derfor ikke ville tage skade af at undvære deres far.  Øhh?!
Og på en arbejdsplads (perfekt branche match) der søgte om at ansætte ham! Der tog de først fat på hans sag 4 måneder efter ansøgningen var indgivet og så var der sjovt nok ikke brug for ham længere. Vi fik dog et "vi beklager det sene svar" brev fra udlændingeservice.
Woop woop. fantalastisk altså, for det kunne vi jo bruge til vildt meget, da vi stod i lufthavnen og måtte forlade landet 14 dage efter, pga. far var tvunget til at forlade landet (ja de fleste gange er jeg og børnene taget med) men når jeg ikke har kunnet pga arbejde har vi måtte tage afsked vel vidende at vi ikke ser ham før om 3 måneder når han igen må komme retur iflg visa reglerne. 

Vi må ikke være sammen. Vi må ikke være kærester. Vi skal giftes og selvom vi bliver gift er det alligevel ikke sikkert vi må være sammen. Forvirret? DET kan jeg godt forstå, det er vi OGSÅ. Men honest, før var det en prioritetssag, en romantiksag, en privatsag, en så mange ting sag. Nu er det blevet til en vi tør ikke sag. for vores forhold skranter efter alle disse år i helvede.

Det tærer så ubeskriveligt meget på vores forhold at vi ikke kan få lov at leve normalt. SEH har ingen selvrespekt længere. han har jo ikke måtte arbejde i alle disse år. trods adskillige jobtilbud. Han er på lykkepiller og har flere gange været på selvmordets rand. Kan nogen sætte sig ind i hvordan det er at leve i uvished? at man I MORGEN måske eller måske ikke får et brev om at man skal forlade landet inden for 14 dage. Og dermed sine elskede børn? èt er at være væk fra sin kæreste. Hende kan man trods alt tale i telefon med og skype med og deslige så tit man lyster, men at blive frataget retten til at leve sammen med sine børn (I DERES MORS lejlighed, som han naturligt nok også opfatter som sit hjem efter alle disse år). Mor har betalt den! Det er mors! HVORFOR skal nogen så bestemme hvem der bor i den, bortset fra MOR? 

Iflg udlændigeservice er der ikke krav om at man skal være gift. Man skal blot kunne dokumentere 18 mdrs fast samliv. Ok, piece of cake, det kan vi jo sagtens, vi har jo været sammen i 5½ år tænker I sikkert
Nej, for så simpelt skal det jo ikke være
Vi har forsøgt adskillige gange at få SEH registreret på min adresse. Det er ikke muligt. 
For han er ikke registreret i folkeregisteret. Det kan man nemlig sjovt nok kun blive når man har et CPR nr. og gæt hvad.....det får man først, når man får familiesammenføring og dermed opholdstilladelse.

HVEM SAGDE HØNEN OG ÆGGET?!!

Det er der vi igen er strandet. Vi har indgivet en ansøgning (nr.4) og vi afventer svar. 

så længe der er proces, må SEH være i landet,så snart vi modtager et brev (med afslag) skal han forlade landet. Det kan være alt imellem 3-7 mdr, er den normale process tid. Vi kører nu på 4. md og dermed er vores liv ekstra meget på stand by for tiden. Du kan nærmest sige jeg har fobi for postkassen. Mon vi hører fra dem inden december eller mon vi får et afslag i julegave? Skal farmand holde jul uden sine børn og vice versa? 

Hey han gik glip af sin yngstes barnedåb pga. et afslag, så why not?... 

Længe leve den danske udlændinge politik, som skyder helt ved siden af og skader mere end den gavner. 

Når man ikke har opholdstilladelse, har man heller ingen arbejdstilladelse. Det vil sige, SEH har ikke haft et arbejde og noget at stå op til hver morgen siden han i april 2009 kom til Danmark. Er det værdigt for en mand? Han er verdens bedste hjemmegående far, men det giver ham mindreværd at jeg skal være forsørgeren og ikke ham. 

HAN vil være "jægeren" der bringer smør til brødet. 

 Vi har ikke brug for almisser. vi har ikke brug for dansk bistand, sundheds system o.l. vi har bare brug for at få lov at leve sammen. 

SEH har de seneste år betalt 500kr hver gang han benytter den læge som er gratis for mine børn og jeg. Det er fint nok. Det forsætter vi gerne med. SEH har selv betalt for intens dansk undervisning. Han har 2 danske børn og er elsket af alle mine venner og familien her i Danmark. Han er stor fan af det danske landshold og har sågar sit efternavn påskrevet sin helt egen danske landsholds bluse. Jeg siger ikke det gør ham til dansker, jeg forsøger blot at fortælle han gør hvad han kan. Han er mere integreret end MANGE MANGE andre der nemt får deres opholdstilladelse. Han elsker traditioner og er faderen der tager børnene til Amalienborg og kipper med flaget på dronningens føsda mens mor er på arbejde. Han har årskort til zoo og tivoli. Han er faderen som laver medister og frikadeller med brun sovs til familien. Han er så meget bedre far end jeg mor. Så meget mere dansk end jeg nogensinde har været, til trods for jeg har boet her hele mit liv. 

Det er SÅ HUL I HOVEDET at han ikke er "egnet som dansker"  Der er vitterligt ingen retfærdighed i denne sag. what so ever. Så TAK FOR LORT udlændingeservice!
Tak fordi du gør vores liv til et helvede, hvor mor og far hver og hveranden dag er ved at slå hinanden ihjel pga frustrationer over vi ikke ved hvon hverdagen ser ud i morgen. i overmorgen. om en måned. om et år. 

Er det mon det som Udlændingeservice mener er "børnenes tarv"? 

Jeg har sendt udlændingeservice OG integrationsministeren  adskillige klager og minimum 200 billeder for at dokumentere vores faste samliv. Jeg har i omegnen af 100.000 flere, hvis det skulle være. Men lige lidt hjælper det desværre.

Vi fortjener ikke at få lov at starte et liv sammen.

Vi er ikke værdige en normal tilværelse, som alle andre danskere. Hvorfor? fordi vi ikke er gift? Hvis Danmark er imod tvangsægteskaber, hvorfor er det så at staten står bag langt de fleste tvangsægteskaber. Hvem sagde dobbeltmoralsk?! 

SEH kal bare pisse hjem til Californien og glemme sine børn. De børn han nu har været hjemmegående husfar for de sidste 3½ år og elsker overalt i denne verden. 

HVOR ER RETFÆRDIGHEDEN LIGE HENNE I DET DANSKE RETS SAMFUND?
Der er så mange fædre derude som er ligeglade med deres børn. Disse to børn har en far som elsker og forguder dem. HVORFOR må han ikke bo sammen med dem?!