Mere familiesammenføring - update på ansøgning!

(fik aldrig postet denne) Ups.. bedre sent end aldrig 

November 

I love you 

Update.. vi har sendt godt mails til udlændinge service den sidste måned (1 dagligt) uden svar. forleden ringede jeg og rykkede efter svar, eftersom vi nu har ventet i over 5mdr og er ved at gå fra hinanden af frustration og desperation og mangel på penge.  
Vi ku intet svar få da jeg spurgte om hun kunne give mig en lille hjælp i form af om det ville tage 2 uger eller 2 måneder mere.. nix. intet svar. vi må vente.  Well. guess what.  Vi kan ikke vente længere.

Far rejser nu tilbage til USA og søger job der, så han kan forsørge sin familie, for ellers ender vi med at slå hinanden ihjel. Han vil SÅ gerne arbejde og forsørge sin familie. Være MANDEN i forholdet, være respekteret og bevare sin værdighed. Det må han ikke her. Han rejser på tirsdag med en one way ticket

Børnene ved ikke hvilken fremtid de står overfor, men deres far rejser til udlandet på ubestemt tid. Deres hverdag forsætter med vuggestue og børnehave, men nu er det pludselig ikke længere far der henter og bringer, det er ikke længere far der laver mad, eller far der bader dem eller far der læser godnat historie for dem. Det opdager de på den hårde måde på tirsdag. Hvor han rejser.  

Vi kan ikke tage med. Jeg har en uddannelse jeg er i gang med. Jeg har eksamener der skal beståes og mine børn har deres daglige gang i institutionen. deres trygge hverdag. 

Pardon my french Udlændingeservice, men Damn you! Damn you to hell.
Hvem tror I lige at I er !?  Hvordan kan I være bekendt at opføre jer sådan?!

Hvem kommer det helt præcist til gavn at vi skal vente 5 år (indtil videre) på at få et liv sammen?!  HVEM?! Og hvis ikke vigtigere, hvem vil det lige skade, hvis han FIK sin opholdstilladelse?! HVEM?!!  

December 
Og ja, så kom afslaget, som ventet. ENDNU EN GANG. Vi tæller nu nr. 5  - rend mig i røven udlændingestyrelse. rend mig i røven DF. rend mig i røven alle jer skrankepaver som skal fortælle os, der forelsker os på tværs af grænser, hvordan vi skal leve. 

dette billede er forstøret op i 30x40 og hænger på drengenes værelse <3 

Mine børn savner deres far hver eneste dag. Og til trods for at vi kommunikerer på skype hver anden dag, så er de ved at glide fra hinanden. For farmand glemmer det danske sprog og ungerne glemmer hans engelske. Og når de ikke forstår hinanden på Skype, så bliver børnene frustreret og gider ikk. Det er ikk sjovt at tale med en som man ikke får rigtig respons fra. Når mor først skal sidde og oversætte halvdelen af samtalen går det sjove ligesom tabt i den..... utrolig så meget der sker på få måneder :(

afslaget denne gang kom med ny undskyldning. Nu var det så fordi jeg havde modtaget offentlig støtte inden for de sidste 3 år. Ja jeg fik barsel i forbindelse med vi kom hjem fra Mexico?! Jeg startede 8mdr senere i en fast stilling som medlemssekretær for et folketingsmedlem i Folketinget (af alle steder huh). Så det jo ikke fordi jeg udnyttede systemet og gik og krydrede røv?!  

Der vil være gået 3 år her til februar, så der søger vi atter en gang. Bliver spændende at se hvilken begrundelse for afslag de kommer op med denne gang. et eller andet gylle skal de nok finde på. 

Far bliver i USA/MEXICO og søger derfra denne gang. Måske der er mere held i det. Ej fact er at der kan han (læs: må han) arbejde, mens han bor hos forskellige venner. Han sender os regelmæssigt penge og er en god omsorgsfuld far, selv på afstand. 

Julekort til far

Jul og nytår blev tilbragt uden far og om få uger fylder mindstemanden 2 år og familien er inviteret. Men det bliver også uden far. Selvom han havde råd, så må han jo ikke komme. Han skal iflg visumreglerne jo være ude af landet i 3 måneder.  Må jeg endnu en gang have lov at sige. TAK for lort udlændingeservice. I suger så meget mås og jeg er SÅ træt af jer. Gad vide hvor mange andre danske familier i gør livet surt for. Det er sikkert ikke få.


Elliott tegner tegninger til far, han laver armbånd til far og han er god til at åbne sig for mig og fortælle sine følelser. Han kommer og vil hænge hos mig og siger jeg savner far. han får ofte ondt i maven når han savner siger han. Jeg forsikrer ham om at far også savner ham. 

Jeg mistede min egen far da jeg var 9 år. Jeg ser ham aldrig mere. Han blev revet væk fra mig. Han døde. Mine børn HAR en far. Men de må ikke have ham hos sig. Jeg forstår og mærker deres savn mere end jeg mærker mit eget savn. Vi skal nok få reddet stumperne af vores forhold, når først den skide familiesammenførelse/opholdstilladelse er i hus. Heldigvis er vi begge enige om at pt. handler det om at børnene får en tryg og stabil tilværelse og far tjener nogle penge. Så må vores forhold komme i anden række. det nytter ikke at gå og savne hinanden hele tiden. Vi har efterhånden lært det. Its out of our hands. Det handler 100% om børnenes ve og vel, så længe far ikke er her. Det er så tissehårdt for mig at nå det hele på en dag og jeg tager hatten af og bøjer mig i støvet for alle enlige forældre til småbørn. at de kan overskue det hele er sgu sejt. skole, job, rengøring, mad, bad, socialliv osv  

Jeg ser INGEN i løbet af ugen. hverdagen kører på rutiner og rutiner. Der går mere end én dag om ugen hvor jeg ikke kommer i bad alt for ofte kommer jeg ud af døren om morgenen uden at få børstet tænder. Al min fokus er på rollingerne. at de skal vaskes, have rent tøj på, have morgenmad, lege lidt og så overtøjet.... aargh haaader vinter. 





Det tager år og krig at få flyverdragt, støvler, halsedisse, hue og ikke mindst vanter på... de vanter er dødens pølse og jeg har to børn som har 10 fingre hver :-S 

OHHH LORD hvor jeg savner Mexico!!

minderne har vi jo lov at have