Jeg er blevet afhængig

Ta da da daaa - Hej Jeg hedder Mayer og jeg er blevet walkaholic. Who would have ever guessed 😱

Jeg er sådan lidt ala en gående Forrest Gump, der bare begiver sig ud på landevejene og så bare går og går og går. Og når jeg så kan fornemme mine kræfter er halvvejs brugt, ja så vender jeg op og finder en anden vej at gå tilbage hjem. So refreshing! 

Jeg mener, der går ikke én dag hvor jeg ikke savner fitnessworld og mine 4 ugentlige holdtimer.
Men jeg må bare "suck it up" og komme videre i teksten. I know.

Og med al den smukke natur jeg har omkring mig her i Rørvig, ville jeg være lidt af et utaknemmeligt skarn om jeg ikke benyttede mig af den, ik sandt. Desværre forholder det sig jo bare at det ikke lige er hver dag at jeg kan hive 2-5 timer ud af min kalender blot for at gå ture og vende verdens situationen i mit hoved, for derefter inden jeg vender hjem, trykke på delete og reset.

På den måde vender jeg hjem og er klar til at "take on the day"

Jeg værdsætter virkelig naturen. Jeg ser detaljerne. går udenom sneglene på vejen, tæller råvildtet, harene, fasanerne. hilser på hestene, lytter til havets brusen og nyder bare omgivelserne 100%

(okay jeg lyder gammel og tør her, men det er jeg faktisk virkelig slet ikke) 🙈😜


Nogle dage så lytter jeg til musik. Det afhænger af hvilket humør jeg lige er i den morgen og hvor meget larm jeg i forvejen har i mit hovede.

Jeg lytter enten crazy work out lister fra spotify som virkelig får mit tempo op og så andre dage kan det være dansk musik lister, hvor jeg kender alle teksterne og så  går jeg ellers og skråler med. Det er for fedt. Der er jo alligevel ingen der hører det, når jeg skåler fly on the wiiiiiings of lååååve eller glad igen, oven på. Uhh Thomas Helmig hører jeg faktisk en del. Og Ray dee ohh og og og


Jeg finder det nemmest at gå mine ture fra morgenstunden af. Så når jeg vågner tager jeg træningstøjet på, kører så mine børn i skole, hjem og parkere bilen og så er jeg ellers på vej.

Det er noget jeg ser frem til fra jeg slår øjnene op


Jeg har altid en lille tætsiddende rygsæk på ryggen når jeg begiver mig ud.

I den ligger der 2 håndvægte på 3 kg stk. samt 2 ankelvægte (sand) på 0,5 kilo hver, (de beskytter min ryg fra håndvægtene der ellers ville stikke ind i den) derudover har jeg en vand med, en musli bar og en banan.

Håndvægtene bliver taget frem på stranden eller i skoven. når jeg vandre i vejsiderne ligger de altid i min rygsæk. Men når jeg har dem fremme, så bliver de brugt flittigt.
Jeg har dem fremme op til 8 km af gangen og det kan mærkes (og ses!)


Jeg er med tiden blevet knivskarp til distancer og jeg ved derfor, takket være Endomondo som jeg er helt tosset med at benytte, præcis hvor mange kilometer der er til forskellige steder.

feks 6,7 km til drengenes skole (der går jeg ind en gang imellem)  præcis 3 km til spar og lyngkroen. præcsi 4 km til campingpladsen og så præcis 5 km til Circle K oppe ved kirken i Nykøbing

Vigtig viden eller ligegyldig info. You decide 😂


Det er sådan noget nørderi jeg lægger mærke til i forhold til at jeg ønsker at presse mig selv og se hvor hurtig jeg kan gå en distance, i forhold til dagen før. Jeg går aldrig den samme rute 2 dage i træk. Jeg går nogle dage mod Klint, andre dage ud til Nakke, så er der Korshage, Dybesø, højsandet og Skansehage. Jeg finder forskellige veje for at få nye indtryk og for at turene ikke bliver for ensformige.

Mine gåture ligger som oftest på mellem 10-20 km.

I april måned tilbagelagde jeg 163 km og 1. maj tog det vist lige lidt overhånd og jeg fik enormt ondt i det ene skinneben efter 22 km... men bevarede modet og i løbet af dagen forsvandt det heldigvis igen.

Målet for Maj måned er at komme over de 200 km. men med alle de helligdage (hvor jeg altid arbejder og børnene har fri) ved jeg ikke om det kan lykkedes, for de dage får jeg ikke gået desværre.

Jeg går ofte mange kilometer på stranden uden at møde en eneste, for dernæst at gå ind i skoven og den vej hjem igen, og der kan jeg også gå i en time, uden at møde nogen mennesker overhovedet. Først når jeg kommer ud på Rørvigvej, er man tilbage i civilisationen igen. Jeg føler jeg har al den skønhed helt for mig selv.



Det er virkelig en gave og jeg anbefaler alle der har muligheden, til at gøre det samme.
Bare kom afsted. I bliver afhængige af det.  

Kommentarer