sådan en type man betror sig til.......

I dag var begge mine børn på legeaftale. hos to forskellige børn. én fra hver af deres klasse

begge børns forældre er pudsigt nok blevet skilt inden for de sidste 3 mdr.

Begge børns forældre havde været sammen med deres ægtefælle i 11 år, før deres ægtefælle så fandt en anden og forlod den forælder jeg hentede mine børn ved.

Det ene sted tog det mig 30 min at komme ud af døren, fordi hun betroede sig til mig.
Det var hårdt. Vi kendte som sådan ikke hinanden. Hun blev ked af det og jeg gav hende et kram.
Man kunne mærke at hun havde brug for at tale og jeg er glad for at jeg var der.

Videre for at hente den næste og der gik ikke mere end 5 min, så begyndte faderen til denne legeaftale at betro sig til mig om hans ekskone der netop var flyttet ud.. jeg har aldrig før talt med ham. jeg stod ude i køkkenet og talte med ham i 2 timer. Shit en crazy aften.
disse to forældre har gennemgået så lignende en situation og jeg hørte fra en såret kvinde og en såret mand på én aften. Det var vildt at være vidne til. Men samtidig en kæmpe cadeau at vide at jeg er "sådan en" man åbner sit hjerte til og betror sine tanker og sorger.

Jeg tog derfra med følelsen af at have gjort en lille forskel i deres begges liv.
jeg lyttede og kom med råd. Jeg støttede dem i deres måder at håndtere det hele på og jeg udtrykte min medfølelse.

Jeg gjorde naturligvis dem begge opmærksom på at det vi netop havde talt om, ikke kom længere end til mig.  Det skal de føle sig tryg ved, for det mener jeg. Jeg er selv blevet såret så mange gange i mit liv at jeg gør en stor dyd ud af at være én man kan betro sig til.

men det er da lidt pudsigt....er det ik.  🙉