NEJ NEJ NEJ NEEEEJ!
Jeg er single på 3. år nu. Og jeg oplever desværre at en stor del af mine mandlige single "venner" automatisk opfatter en single veninde, som et potentielt "put"
Hvilket har medvirket at jeg ikke tør henvende mig til flere af disse og høre om vi skal gå ud og få en kop kaffe eller de kigger forbi og spiser eller giver et glas vin eller noget andet, fordi at jeg frygter at de vil misforstå mine intentioner.
Jeg har flere gange skrevet på facebook med gamle kærester / mandlige venner fra udlandet, som jeg har kendt i både 10 og 20 år og desværre oplever jeg gang på gang at de når de hører jeg er single, gerne vil komme og besøge mig, det kunne være ih og åh så hyggeligt at catche op, for så at ende af med at få afstemt om de vil få lov til at "kysse lidt på mig" når de kommer. Når jeg så med humor skriver tilbage at det skal de ikke regne med. så daler interessen og vi forsætter vores venskab overfladisk med kyssesmileys, likes og overfladiske beskeder til hinanden.
Helt ærligt altså hvad er det med de mænd. Det er ikke fordi at de mangler penge, de pludselig ikke kommer. De ville sagtens have råd til at komme herop. De vil også gerne have besøg af mig, men igen ville jeg ikke turde tage på besøg, fordi jeg vil føle at de forventer at jeg "står til rådighed"
Jeg vil ikke sige at det er de forkerte "venner" jeg har. For vi går virkelig way back og har så mange sjove minder og stunder sammen. Men at man ikke bare kan bevare det venskab og tage den derfra, det gør mig trist.
Jeg kontakter sjældent mine mandlige danske bekendtskaber på FB. af samme grund. Vil de tro at jeg er interesseret i dem på anden måde end bare en kop kaffe og et catch up på livet (og hvem ved måske et uskyldigt flirt, hvis det falder naturligt)
Vil opfatte det som en date eller invitation til hanky panky blot fordi jeg holder af dem og gerne vil se dem? Hvor er det dog trist at det har udviklet sig sådan. Jeg sidder og kigger på mine mange hundrede "venskaber" på de sociale medier og alle er nogle jeg kender eller har mødt i mit liv. Jeg er meget privat og inviterer ikke bare fremmede ind. Men alle de der hundrede venner på min venneliste. Behøver de overhovedet være der? Kan jeg bruge dem til noget? Bidrager jeg til deres liv? Og vigtigere endnu..Hvad kan jeg bidrage med til deres liv, når det kommer til stykket?
Jeg er single og godt tilfreds med det. Jeg er glad for mit liv. Jeg har mit eget hus med friværdi i.
2 sunde raske dejlige børn jeg elsker og har 12 ud af 14 dage, et arbejde jeg holder af, samtidig med at jeg læser ved siden af. Alt er godt. Men det er en virkelig hektisk hverdag jeg lever og søvn er der ikke meget af. Og med al det i mente, føler jeg simpelthen ikke at jeg har noget at tilbyde en kæreste madlavning, børnenes sportsaktiviteter flere gange ugentlig, renovering af hus, have, læse, passe arbejde og se familie.. Der passer ikke en mand ind i det puslespil. 🙅
Og dette har jo så bevirket at jeg ikke har haft én eneste date i 3 år. Not one.
Jeg kan simpelthen ikke date, fordi jeg føler at der ikke er plads til nye mænd i mit liv og at jeg vil føre dem bag lyset. når jeg ikke er interesseret i "dem" på et dybere plan. Jeg har dårligt tid til mine tætte venner, hvordan kan jeg så godtgøre at jeg bruger dyrebar tid på "ligegyldige mænd"
Jeg er sådan i vildrede. Måske jeg bare ikke tør komme op på hesten igen?
Måske JEG lægger for meget i det og skærer alle mine mandlige bekendtskaber over med en kam?
Jeg savner nok allermest en ordentlig gedigen bytur i det københavnske. Men igen, mine gamle gå i byen bekendskaber, skal ikke få opfattelsen af at jeg (stadig🙈) er en lettere promiskiøs trunte de kan "få noget ud af" når det eneste jeg egentlig har lyst til er deres selskab, grine og give den gas en enkelt aften, blive bekræftet og måske flirte for vildt. Uden at det nødvendigvis skal ende som lagengymnastik hjemme hos én af dem.
Lyder det mærkeligt og dermed uopnåeligt?
1. En sjov oplevelse, date eller tur i byen i ny og næ.
2. Med kvinder eller mænd.
3. Nye bekendtskaber, som gamle.
4. NO expectations, what so ever!
5. Kun grin og vin 😜
Så forstå det dog kære mænd. I er ikke alle guds gave til menneskeheden og nej det er ikke alle kvinder, der er ude på at få fingrene i dig eller en eller anden, blot fordi de ikke har ring på fingeren.
Jeg er single på 3. år nu. Og jeg oplever desværre at en stor del af mine mandlige single "venner" automatisk opfatter en single veninde, som et potentielt "put"
Hvilket har medvirket at jeg ikke tør henvende mig til flere af disse og høre om vi skal gå ud og få en kop kaffe eller de kigger forbi og spiser eller giver et glas vin eller noget andet, fordi at jeg frygter at de vil misforstå mine intentioner.
Jeg har flere gange skrevet på facebook med gamle kærester / mandlige venner fra udlandet, som jeg har kendt i både 10 og 20 år og desværre oplever jeg gang på gang at de når de hører jeg er single, gerne vil komme og besøge mig, det kunne være ih og åh så hyggeligt at catche op, for så at ende af med at få afstemt om de vil få lov til at "kysse lidt på mig" når de kommer. Når jeg så med humor skriver tilbage at det skal de ikke regne med. så daler interessen og vi forsætter vores venskab overfladisk med kyssesmileys, likes og overfladiske beskeder til hinanden.
Helt ærligt altså hvad er det med de mænd. Det er ikke fordi at de mangler penge, de pludselig ikke kommer. De ville sagtens have råd til at komme herop. De vil også gerne have besøg af mig, men igen ville jeg ikke turde tage på besøg, fordi jeg vil føle at de forventer at jeg "står til rådighed"
Jeg vil ikke sige at det er de forkerte "venner" jeg har. For vi går virkelig way back og har så mange sjove minder og stunder sammen. Men at man ikke bare kan bevare det venskab og tage den derfra, det gør mig trist.
Jeg kontakter sjældent mine mandlige danske bekendtskaber på FB. af samme grund. Vil de tro at jeg er interesseret i dem på anden måde end bare en kop kaffe og et catch up på livet (og hvem ved måske et uskyldigt flirt, hvis det falder naturligt)
Vil opfatte det som en date eller invitation til hanky panky blot fordi jeg holder af dem og gerne vil se dem? Hvor er det dog trist at det har udviklet sig sådan. Jeg sidder og kigger på mine mange hundrede "venskaber" på de sociale medier og alle er nogle jeg kender eller har mødt i mit liv. Jeg er meget privat og inviterer ikke bare fremmede ind. Men alle de der hundrede venner på min venneliste. Behøver de overhovedet være der? Kan jeg bruge dem til noget? Bidrager jeg til deres liv? Og vigtigere endnu..Hvad kan jeg bidrage med til deres liv, når det kommer til stykket?
Jeg er single og godt tilfreds med det. Jeg er glad for mit liv. Jeg har mit eget hus med friværdi i.
2 sunde raske dejlige børn jeg elsker og har 12 ud af 14 dage, et arbejde jeg holder af, samtidig med at jeg læser ved siden af. Alt er godt. Men det er en virkelig hektisk hverdag jeg lever og søvn er der ikke meget af. Og med al det i mente, føler jeg simpelthen ikke at jeg har noget at tilbyde en kæreste madlavning, børnenes sportsaktiviteter flere gange ugentlig, renovering af hus, have, læse, passe arbejde og se familie.. Der passer ikke en mand ind i det puslespil. 🙅
Og dette har jo så bevirket at jeg ikke har haft én eneste date i 3 år. Not one.
Jeg kan simpelthen ikke date, fordi jeg føler at der ikke er plads til nye mænd i mit liv og at jeg vil føre dem bag lyset. når jeg ikke er interesseret i "dem" på et dybere plan. Jeg har dårligt tid til mine tætte venner, hvordan kan jeg så godtgøre at jeg bruger dyrebar tid på "ligegyldige mænd"Jeg er sådan i vildrede. Måske jeg bare ikke tør komme op på hesten igen?
Måske JEG lægger for meget i det og skærer alle mine mandlige bekendtskaber over med en kam?
Jeg savner nok allermest en ordentlig gedigen bytur i det københavnske. Men igen, mine gamle gå i byen bekendskaber, skal ikke få opfattelsen af at jeg (stadig🙈) er en lettere promiskiøs trunte de kan "få noget ud af" når det eneste jeg egentlig har lyst til er deres selskab, grine og give den gas en enkelt aften, blive bekræftet og måske flirte for vildt. Uden at det nødvendigvis skal ende som lagengymnastik hjemme hos én af dem.
Lyder det mærkeligt og dermed uopnåeligt?
1. En sjov oplevelse, date eller tur i byen i ny og næ.
2. Med kvinder eller mænd.
3. Nye bekendtskaber, som gamle.
4. NO expectations, what so ever!
5. Kun grin og vin 😜
👊
Kommentarer
Send en kommentar